Moltkes Palæ er nu Green Key-certificeret

Vi er meget stolte over at meddele, at Moltkes Palæ er Green Key-certificeret. En milepæl er nået i vores daglige arbejde med at mindske vores klimaaftryk. Læs med og bliv klogere på, hvilken betydning det får for dig som gæst.

Bæredygtigt venue

Moltkes Palæ er et historisk palæ, der bevæger sig fremad mod en grønnere fremtid.

Hos Moltkes Palæ har vi samlet 300 års historie under ét tag. Palæets historiske rammer skaber grundlag for vores moderne, gastronomiske tilgang. Det gør Moltkes Palæ til et unikt sted, hvor fortid og nutid mødes på en harmonisk og respektfuld måde for mennesker og natur.

Hos os går kvalitet, samfund og miljø hånd i hånd.

Vores mission er at tage ansvar for vores indvirkning på miljøet. Vi arbejder målrettet på netop de områder, hvor vi kan gøre en forskel. Vores Green Key-certificering er et skridt på vejen mod en grønnere fremtid. Med den kan vi nu dokumentere, at den fredede bygning lever op til en række miljøkrav.

Green Key-certificeret

Green Key er turismens internationale miljømærke. Mærket er også kendt som Den Grønne Nøgle. Det tildeles virksomheder, som gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

I 2023 er Moltkes Palæ blevet miljøcertificeret hos Green Key.

For at blive godkendt til Green Key har palæet været igennem en omfattende godkendelsesprocedure, der sikrer, at alt bliver gennemgået. Moltkes Palæ har derfor implementeret en række bæredygtighedstiltag med fokus på miljø og klima.

Som gæst kan du derfor være sikker på, at vi opfylder en række krav til blandt andet økologi, miljømærkede produkter, håndtering af affald og madspild.

Danske jordbær til sommermenuen på Moltkes Palæ. Menuen består af lokale råvarer, der er udvalgt efter sæson og økologi

Økologi med omtanke

Moltkes Palæs køkken lægger særlig vægt på bæredygtighed og ansvarlighed i alle led af produktionen. Vi prioriterer indkøb fra danske producenter og leverandører. Vi stiller krav til indkøb af fisk, skaldyr og andre råvarer, som kræver særlige hensyn.

Økologi spiller helt en central rolle.

Vi er stolte af at have Det Økologiske Spisemærke i bronze. Det betyder, at 30 - 60% af vores indkøbte råvarer og drikkevarer er økologisk dyrket. Vi har også fokus på at støtte mindre lokale leverandører, som kan levere friske ingredienser fra den nordiske natur.

Vores dygtige kokke arbejder målrettet på at købe de bedste, sæsonbaserede friske råvarer, som supplerer vores mission om at give vores retter den bedste smag.

Og vi tilbyder altid et vegetarisk eller vegansk alternativ til vores gæster.

Indkøb under ansvar

Vi skal sætte standarder for, hvordan og hvad vi køber ind. Det er en vigtig del af vores bæredygtighedsstrategi.

Vi forpligter os til at købe hvidevarer, der lever op til energimærke A eller derover. Med dem mindsker vi vores energi- og vandforbrug. Alt vores belysning er med LED-pærer.

Vores dygtige kokke arbejder målrettet på at minimere madspild.

Det gør de ved at planlægge menuer, som er baseret på portionsanretninger. Vi bruger råvarerne op, og vi baserer menuen på antal spisende gæster. Vi arbejder løbende på at blive endnu bedre til at arbejde med minimering af madspild.

Vi prioriterer miljøcertificerede produkter.

Det betyder, at vores rengørings- og gæsteartikler er miljømærket med Svanemærket eller EU-blomsten. På den måde kan vi trygt bruge produkterne i vores daglige gang på palæet.

Majestætiske lysekroner i Store Festsal på Moltkes Palæ i hjertet af København

Fælles ambitioner

Medarbejderne på Moltkes Palæ omsætter vores mål til handling.

Vi har et fælles ansvar for at skabe en mere ansvarlig og bæredygtig drift. Fra kælder til kvist. Vores medarbejdere var en vigtig del af udarbejdelsen af vores bæredygtighedspolitik. Og derfor bidrager de fortsat med idéer til, hvordan vi bliver endnu bedre.

Moltkes Palæ er placeret i hjertet af København.

Det gør det nemt for vores medarbejdere at komme frem til palæet med offentlig transport og på cykel. Vi anbefaler desuden vores gæster at bruge offentlig transport til og fra palæet.

Vi informerer vores leverandører om vores ambitioner. Sammen er vi nemlig stærkere. Vi opfordrer derfor vores leverandører til at leve op til samme standarder for miljøhensyn.

Vi arbejder hårdt på at forbedre vores grønne færd ved vores øvrige venues.

Har du spørgsmål eller input til vores bæredygtige arbejde? Du er altid velkommen til at kontakte os på info@evenues.dk.

Forrige
Forrige

DOK5000 åbner vinbar

Næste
Næste

Her er Moltkes Palæs sommermenu