Mød Evenues’ nye køkkenchef

Evenues kan stolt byde velkommen til Rasmus Møller Nielsen, som er vores nye Executive Head Chef. Med Rasmus ombord på teamet kan vi hæve standarden for mad til selskaber i både smag og æstetik.

Vi har stukket hovedet forbi vores køkken for at blive klogere på, hvem Rasmus er, og hvilke drømme han har for Evenues’ køkkenteam.

Læs med og lær vores køkkenchef bedre at kende!

Lad os starte med din rejse gennem branchen. Hvilken erfaring har du i bagagen?

Jeg startede min tid i restaurantkøkkener som 17-årig.

Gennem de seneste 30 år har jeg arbejdet i England, Sydfrankrig og naturligvis Danmark.

Inden min start hos Evenues var jeg køkkenchef på et lille boutiquehotel på spidsen af Østmøn. Her var ”fra jord til bord” og dyrkning af egne råvarer den daglige stræben.

Jeg har dog tilbragt det meste af mit arbejdsliv i København. I mange år var jeg på Copenhagen Admiral Hotel og før det Søllerød Kro.

“Jeg brænder for den gode mad og det gode måltid. Alt fra råvarerne til smagen, håndværket, autenticiteten og traditionerne” 

Hvad er det vigtigste element til at skabe et godt køkkenteam?

De gode resultater kræver det rigtige hold i køkkenet - alle pladser er nødvendige.

For at det kan lykkes, kræver det, at jeg tør gå forrest, vise holdninger, ærlighed og loyalitet. Efter min mening er det værdier, der er nødvendige i enhver organisation.

Vi er nysgerrige på dine favoritter i et køkken. Hvilke råvarer foretrækker du?

Lige nu er det svært ikke at nævne asparges som en af mine favorit sommergrøntsager.

Men grundlæggende er det nærmere respekten for de gode produkter, som vejer tungest. Elementer som ildsjæle og passionerede producenter formår at skabe til vores brug - dét er dagligdagens privilegie.

Læs alt om tankerne bag Moltkes Palæs sommermenu.

Danske asparges serveres til sommermenuen på Moltkes Palæ til firmamiddage og fester i København

Nu har du været hos Evenues i nogle måneder. Hvordan vil du beskrive din første tid her?

Gennem de første måneder i Evenues har jeg tydelig mærket den positive ånd, der strømmer gennem hele huset. På tværs af afdelinger er der en hjælpsomhed og respekt for hinandens arbejdsopgaver, som gør det muligt at skabe de gode gæsteoplevelser.

Vi slutter af med en snak om fremtiden. Hvad er dine ønsker for Evenues’ køkken?

Mit mål med køkkenet er, sammen med hele holdet, at tilføje en konstant udvikling og stabilitet. Netop dét skal sikre vores gæsters positive oplevelser. Og så skal vi skabe en klar identitet for de forskellige venues, hvor den fælles røde tråd er vores tilgang til køkkenhåndværket og den gode smag.

Forrige
Forrige

Her er Moltkes Palæs sommermenu